Vi oplever svingende leveringstid på Louis Poulsen  |  Kontakt os for præcis leveringstid

GUIDE - Haveborde og stole

Vi hjælper dig med at finde de perfekte spisemøbler til dit uderum

Solen og den friske luft er både energi- og vitamin givende. Men det er de rigtige havemøbler også. Havemøbler tilpasset de situationer der skal udspille sig i DIT uderum.

 

Vær opmærksom på hvilke oplevelser og funktioner du ønsker på terrassen, græsset eller lign. Ud over det er der flere faktorer du bør overveje før du investerer i nye havemøbler. F.eks. hvor møblerne skal placeres? Har du plads til vinter opbevaring? Hvor megen vedligeholdelse ønsker du at bruge på møblerne? Skal møblerne være fleksible og kunne flyttes rundt? Vil du investere i god kvalitet for længere holdbarhed og dermed en bæredygtig tilgang? Vi ønsker at sætte lige så megen fokus på ude som inde indretning for at du lander helt perfekt samtidig med solens komme.

 

Allerførst...

tænk over hvor I gerne placere jeres spisebord. Måske terrassen eller altanen har en størrelse som foreskriver hvor det skal stå og hvilken størrelse det skal have. Men er dit uderum stort og der er flere muligheder, overvej da om møblementet skal være let fordi det skal kunne flyttes eller om du vil gå med flere spisepladser (f.eks. et stort til når I er mange og et mindre til når I er få i det daglige). Og har du en plæne hvor solen perfekt kunne ramme et lille, fleksibelt cafesæt, så suppler endelig med det. For der findes ikke noget skønnere, end at have forskellige siddepladser i sin have og opleve terrassen/haven fra flere vinkler og med andre naturoplevelser. 

Spisepladsen

Overvej størrelsen på spisebordet og antal siddepladser. Og går du med tillægsplader til ekstra gæster? Vi anbefaler, hvis du har flere terrasser at købe det samme design, måske blot forskellige størrelser, men så du kan sætte de to borde sammen hvis ikke du ønsker bord med tillægsplader.

 

Overfladen på bordet er vigtigt i forhold til hvor meget det skal holde til og hvor megen vedligeholdelse du ønsker at lægge i det.

 

Derudover er stolens komfort vigtigt. En stol med ryg- og siddehynde er alt andet lige, mere behagelig. Men hynderne kræver en hyndeboks til dårligt vejr, med mindre du går med Cane-lines Quick-dry hynder, som kan være ude hele året (og ja, vi skrev HELE året). Husk også armlæn for bedre komfort. Står spisebordet på ustabilt underlag, invester da i tungere og mere rustikke møbler end hvis du har et fast underlag som træ eller fliser.

 

 

Drømmer du om træmøbler?

Træ er meget smukt og et stykke af den dejlige natur. Træ er et levende materiale og det skal man tænke på når man vælger træmøbler. Det kræver pleje, en form for olie, og det er ofte et temperamentsspørgsmål hvor længe du vil lade det gå før du føler at det ser tørt ud, eller vejrforholdene der bestemmer hyppigheden. Eller hvis du synes det mister farve og ønsker at det for det meste ser nyt ud. Andre igen har det rigtig godt med at det patinerer til en smuk, sølvgrå farve, sådan er vi så forskellige, heldigvis. 

 

Lilium er designet af BIG group (Bjarke Ingels Group) og er designmæssigt et dejligt mix mellem klassisk og fornyende design. Rens og olier træet et par gange om året eller hyppigere, alt efter temperament.

 

Det smukke Vendia sæt er perfekt til den lille altan eller et solsted i haven direkte på græsset. Stolene er klapstole og kan derfor også bruges som ekstra stole til det store havebord. Let og elegant i det smukke og hårde teaktræ. Teaktræ har en naturlig høj grad af olie i træet, men kræver dog olie pleje i ny og næ, alt efter temperament.

 

I Ballare chair får du så meget forærende. Du får en smuk stol i det naturlige teaktræ, et klassisk smukt design, armlæn for god komfort og så er den tilligemed stabelbar til når I skal opbevare dem over vinteren. 

 

Pelagus fra Skagerak er en moderne version af en klassisk havestolstol. Det klassisk teaktræ møder det moderne aluminium på korpus. Siddekomforten er høj og stolen fås med og uden arm. Med arm kan den stables af to styk og uden arm, 4 styk. Findes i to smukke, naturlige farver: Hunter green og light Ivory. 

Teaktræ har et naturligt højt indhold af olie. Behov for oliering afhænger af vind og vejr. Som tommelfingerregel er rens og oliering et par gange om året en god ide. MEN det er også et temperamentsspørgsmål, for elsker du det grålige, matte look, så gå med det.

Andre materialer end træ

Som udgangspunkt har vi kun highend kvaliteter. På stole er der naturligvis forskel på om du vælger træ fremfor det vejrbestandige og slidstærke, gennemfarvede fletfiber - i forhold til hvor meget du selv skal vedligeholde. Overflader på borde kan være alt fra keramik, linoleum, laminat, glas, sten og til træ. Også her er træ det materiale der kræver mest vedligeholdelse, de andre er mere eller mindre vedligeholdelses frie. 

 

Med dette sæt får du meget forærende. For det første så overfladen på bordet lavet af porcelæn, det er ekstremt stærkt materiale som er egnet til at stå ude hele året. Stolene er i gennemfarvet fibre som er UV-resistent og slidstærkt. Foruden hele den praktiske og flotte stil på bordet og stolene, så er hynderne med Quick-dry som betyder at de kan være ude HELE året. Og ja, vi sagde HELE ÅRET, sæt dem blot på højkant en lille time inden brug og så er de klar igen. Og sidder du godt i stolene? Det kan du tro, den er høj i ryggen, har armlæn og er dejlig bred for varierende siddestile.  

 

Bordpladen er lavet af keramik, et ekstremt stærkt materiale som er egnet til at stå ude hele året. De fleste pletter forsvinder med vand og et blidt vaskemiddel, men ved genstridige pletter anbefales et mere koncentreret rengøringsmiddel. Tør altid efter med vand. Nemt og lige til.

 

Hele sættet er en succes. Velfortjent. Får du får stort set vedligeholdelsesfrie materialer. Et smukt udseende, en høj komfort i både siddestil samt overflader og hynder i quick-dry som kan tåle at være ude HELE året. Breeze stolen er i flere farver og Pure bordet i flere farver og størrelser. 

Lansing stolen fra Cane-line ligner en fletstol og inspirationen går også tilbage til de klassiske og tidløse kurvemøbler. Det smarte er blot, at stolen er i håndflettet Cane-line Weave® og på et galvaniseret stålstel. Det betyder at den er vejrbestandig, kræver minimal vedligeholdelse og kan rengøres med vand og børste. Her får du en stol der altid ser skarp ud og indflytningsklar.

.

 

Møbler i pulverlakeret aluminium. Cane-lines Blend stol er smuk, let og selvom materialet kan virke hårdt, så har stolen en høj komfort. Der findes flere forskellige hynder til stolen og ligeledes farver og materialer. Smukt, klassisk og dog moderne.

 

Nami er navnet på den bæredygtige stol. Pulverlakeret aluminiums stel og skal af genanvendeligt plastik fra plastaffald. Lavet I Danmark og findes I 4 farver: sort, mørkegrå, grøn og blå. Let, enkelt og smukt design og smuk tankegang.

Og efterår afløser sommer....

 

Måske har du udvidet sommeren med varmelamper, markiser, portable lamper og varme plaids. Men på et tidspunkt er du tvunget til at rykke indendøre. Og det er her du skal finde pladsen til dine havemøbler, hynder og tilbehør. Det er også her du skal overveje om dine møbler skal behandles og vaskes inden opmagasinering. Og det er sådan livet er med de dejlige uderum. Vi skal nyde - RIGTIG MEGET og så skal der arbejdes lidt bagefter. Men vidste du, at Cane-line har hynder der kan blive ude HELE ÅRET. Det lyder som en joke, men den er god nok. Og samtidig findes der havemøbler af gennemfarvet fletfibre som også kan blive ude - godt nok smart, så du ikke behøver tænke på opbevaring hen over vinteren. 

Nancy Gerber - Indretningsdesigner hos Kollund Møbler
Lidt mere om Nancy >
Nancy Gerber - Indretningsdesigner hos Kollund Møbler

Uddannet indendørsarkitekt. 30 års erfaring med indretning af private hjem samt
erhvervsindretninger, såsom restauranter, kontorfaciliteter og butikker.
Skriver boligartikler til magasiner og aviser om design, indretningstips, trends og
indretningsløsninger. Medvirket i tv-programmer bl.a. omkring indretninger. DR titulerede Nancy Gerber ”Indretningsekspert” i programmet ”80 dage til sommerhus” på DR.