Kommer din belysning fint omkring hjørnerne i rummet? Eller har du måske udelukkende en lampe i loftet? Ofte opstår der "døde" eller rettere mørke hjørner i vores indretning. Prøv at skab liv i rummet under trappen, i hjørnet ved sofaen eller måske i entréen. Dette lys har den primære funktion, at skabe stemning ved enten at være en eyecatcher i sig selv eller ved at være nærmest usynlig men kaste fokus på et smukt ubemærket hjørne eller møbel. Disse lyskilder kan få rummet til at virke stører, interessante og mere "dybe".
Her er forslag til “hjørnelamper” – med forbehold for hvilket rum det er samt hvor megen plads der er i rummet.
Med Cirque får du ikke kun et oplyst hjørne, du får også et farverigt hjørne og et hjørne der lægges mærke til. Faktisk er designeren Zweigbergk inspireret af ballongyngerne og karrusellerne i Tivoli. Idéen til farveplaceringerne kommer fra oplevelsen af farver i cirkulære bevægelser, hvor de bliver til sammenhængende striber i alle regnbuens farver. Formen er inspireret af løgkuplerne på flere af bygningerne i eventyrhaven.
Multi-light pendlen er ikke bare smuk og enkel i sit formsprog. Det er også en genial lampe til at eksperimentere og udnytte lyset. Du kan vippe de to yder skærme, så du enten sender lyset nedad, opad eller begge dele, alt efter hvor du drejer skærmene hen. Du kan derfor præcis styre hvor dit lys skal være og hvad der skal være fokus på.
Findes i flere størrelser og farver.
Nordic Blue mat og messing.
Rose dust semi mat.
Sea grey semi mat.
Nåhhhh kan man være forelsket i en lampe? Vi kan.
Vi er så begejstrede for at Panthella er kommet som portable lampe. Verner Panton designede den jo ikke på det tidspunkt som den fleksible lampe det nu giver mulighed for.
Nu kan du oplade og tage den med og det betyder, at du blot sætter den i dit hjørne, altså på en reol eller lign., det styrer du selv. Men nu kan hjørnet blive oplyst hvis du ønsker det.
Og ellers kan lampen placeres alle andre steder hvor du har behov for lys - endda med udenfor på havebordet.