S E   A L L E   T I L B U D   H E R  >

3 days of design 2021

Hvert år går turen til København. Alle er afsted, fordi hovedstaden emmer af design de tre dage, 3 days of design varer. Producenter af møbler, lamper, tæpper og accessories åbner dørene, til et kik på nyheder og eksisterende designs. Rammerne, stylingen og sammensætningen af produkterne, er super inspirerende. Vi kikker, rører, prøver og køber. 

Win-win situation. Prøve sidning OG et hvil. Her I Loafer stolen fra &Tradition. Se den nye farve i VP9 portable lampen: messing.

&TRADITION:

Masser af nye designs, stoffer, formsprog og materialer. Sammensat og stylet til stor inspiration. Møbler, tæpper, lamper og accessories. Intet er tilfældigt.

 

Vi prøve sidder så meget som muligt. For hvis der er noget vi ikke kan, så er det at vide hvordan du sidder - ikke to mennesker sidder ens. Men det vi kan, det er at vi, så mange som muligt, prøve sidder, for hvis de fleste sidder godt, så er chancen for at vi rammer flere, størst.

Her ses produkterne: Wulff, pinwheels, Betty spisebordsstol, Patch spisebord, Elefy spisebordsstol med stof, In Between spisebord med marmorplade.

Carina sidder fantastisk. En loungestol som fylder meget lidt, men har stor fleksibilitet i siddestile. Sid skråt, sid lige, sving benene op på armlænet. FLYT IND. Owata lænestolen fra Wendelbo.

 

STEMNING, LÆKKERT LYS, FARVER OG SMUKKE MATERIALER.

 

Kan du mærke stemningen! Lamperne er helt fantastiske og giver et stemningsfyldt lys. "Mærk" stoffet på gardinerne og lad dig inspirere af en farve eksplosion, på stort set alle vægge. 

 

At træde ind i et rum og møde et univers af inspiration, hvad enten det er produkterne, farver, stofferne eller stylingen - det er det rene kræs for os.

Udendørs fotooptagelse hos FLOS.

EYE CATCHER.

Har du lyst til en lampe som eye matcher? Så er Arrangements fra Flos måske et bud. Her er de sat sammen i formation, men de kan købes enkeltvis og i flere faconer.  

SKYND DIG.

Det smukke "spørgsmålstegn" fra Louis Poulsen. PHs designede denne midt 1950´erne. Lampen fik navnet 'Spørgsmålstegnet' på grund af standerens krumning. PH 2/2 Lysets retning kan justeres ved at dreje håndtaget på midten af standeren. Sælges kun i 4 kvartal 2021.

 

NYHEDER - LOUIS POULSEN.

Flere nyheder fra Louis Poulsen. Dem bliver vi aldrig trætte af. For hvis der er lamper der kommer med en historie, giver mening, har en gensalgsværdi, en arveværdi og er holdbart "for ever" så er det LP lamper.

Kvalitet, materialer og design er skabt til at holde, skabt til at blive.

Vi må desværre vente på de fleste nyheder til 2022, men skønt at se dem live allerede nu. Og dejligt at have noget at glæde sig til.....

Her ses 3/3, 5/5 og Panthella i oval.

PH 5 i Re Use udgave - vi håber...!

Måske kommer den - måske ikke. Stadig et eksperiment. Det går ud på at "re use"/genbruge. Her har LP "blæst" farven af og det rå look fremstår. På den måde kan du, hvis du har en farve du er ked af, få den "fornyet". Vi håber det bliver en realitet.

EN FUNKTIONEL KLASSIKER.

Arne Jacobsen bordlampen i en smuk farve skala.Der må være en der passer hos dig/jer.

En roof top (bar) og et tiltrængt hvil.

Whats not to like ;). Vi håber aldrig Fredericia Furniture flytter. Her sidder vi i Pato stolene.

DEN SPANSKE STOL.

De klassiske Børge Mogensen stole, nu i røget eg med sort læder. En avis, en kop kaffe, så er du kørende, eller rettere siddende.

Fredericia Furnitures showroom.

DE SMUKKE AMP LAMPER.

Fra Normann Copenhagen. Enkeltvis eller som her med gentagelse. Det kan noget, når det enkle bliver gentaget. Findes med fatning i marmor og metaller. 

Opal glas.

To faconer.

Pendel og bordlampe.

HVILKEN FARVE SKAL DET VÆRE?

Vi vælger både stof og farver hos Normann Copenhagen. Her til en lænestol. Sælgerens neglelak er i øvrigt høj aktuel i farven ;).

 

REOLMODUL BLIVER TIL BLOMSTERKASSE.

Montana er non-stop kreative, når det drejer sig om hvad deres reol moduler kan anvendes til. Her har de nu lavet blomsterkasser af modulerne, så du kan få et ensartet udtryk. 

H

EN GOD KOLLEGA!

Der sørger for, at vi kommer tørre frem til næste leverandør. Oven i, lidt hyggeligt med kram.

NAVER COLLECTIONS nye skud på stammen.

Vi prøve sidder alle den nye Midas stol, eller det vil sige, den findes med alm. benstel. Men nu har de udvidet til stjernefod MED returdrej. Fantastisk feature, da du er fri for at sætte stole på plads, de returnerer selv til udgangspunkt. Samtidig købte vi det nye spisebord, designet af Hans Sandgren (han var der også, lidt star strucked har man vel lov at være).

 

Vi glæder os til at modtage begge dele inkl. de smukke kommoder med nyt benstel også. 

TAK FOR I ÅR.

 

Mad indtages på "Det glade vanvid", en restaurantbåd i Sydhavnen. Mums.

 

Vi er rigere på nye designs, materialer, farver og formsprog. 

Vi er rigere på en lang inspirationsdag i kollegers samvær. Vi nyder at være sammen under andre forhold, at være fælles om oplevelser og tiltag til butikken og webshoppen. 

Vi har suget til os, vi har grint, vi har haft konstruktive diskussioner - vi har endnu engang spillet hinanden og os selv, bedre.

 

SES TIL 3 DAYS OF DESIGN 2022.