Henning Koppel

Henning Koppel 1918-81 har designet nogle af de bedste og mest velkendte effekter for Georg Jensen. Og Henning Koppel forblev tilknyttet den berømte sølvsmed indtil sin død. 
Da Henning Koppel begyndte at designe for Georg Jensen i 1945, var han allerede en anerkendt billedhugger og havde tilegnet sig en del erfaringer med materialer, som var langtfra så smidige som sølv. Han blev uddannet som skulptør og billedhugger fra Kunstakademiet i København og fra Academie Rancon i Paris, men begyndte dog i 1945 at tegne sølv for Georg Jensens sølvsmedje. Hos Georg Jensen fornyede Koppel traditionerne indenfor dansk sølv og gjorde Georg Jensen førende indenfor moderne skandinavisk design. Med sine enkle, organisk formede smykker og store, skulpturelle korpusarbejder var han en formens mester, som det f.eks. kommer til udtryk i ”Det store Fiskefad” fra 1954, der er et af hans mest berømte værker. Fiskefadet produceres fortsat, men kun på bestilling, da nyprisen er tæt på 1 million kroner. Ud over at designe korpussølv, bestik og meget andet for Georg Jensen arbejdede Henning Koppel også for andre virksomheder. Under sit eksilophold i Sverige under 2. Verdenskrig udviklede han genstande for Orrefors og Svenskt Tenn. Senere fra 1961-1981 designede Henning Koppel bl.a. stel for Bing & Grøndahl. Igennem hans levetid designede han også porcelænsstel, ure, glas, møbler og lamper for en række store anerkendte virksomheder bl.a. Louis Poulsen. Henning Koppel var en kunstner på højt internationalt niveau med evnen til at skabe helt unikke former, der gør hans designs til anerkendte klassikere.

Georg Jensen / Henning Koppel
699 Kr.
Georg Jensen / Henning Koppel
499 Kr.
Georg Jensen / Henning Koppel
1.699 Kr.
Georg Jensen / Henning Koppel
2.699 Kr.