Anne Boysen

I forhold til hendes uddannelser, vundne priser og nu også i liga med store design klassikere, så lyder årgang 1980 ikke af meget. Men ikke desto mindre er det, det årstal Anne Boysen er født i. En ægte sønderjyde, der vandt seernes hjerter med sin legende og intuitive tilgang til design, da hun medvirkede i DRs designkonkurrence Danmarks næste klassiker. Her vandt hun tre ud af de i alt seks konkurrencer, og hendes lampe-design løb med den endelige sejr og titlen som Danmarks Næste Klassiker. Anne Boysen etablerede Anne Boysen Studio i 2012 og arbejder i krydsfeltet mellem design, kunst og arkitektur. Måske netop det krydsfelt, fordi hun gennem studietiden både har ”bevæget” sig på Århus Kunstakademi, Århus School of Architecture, Fotografisk skole og Sønderjyllands Kunstskole. Selv udtaler hun ”Jeg transformerer kompleksitet til enkelt, intuitivt og legende design. Gennem mine designs og rumlige fortællinger former jeg verden på samme måde, som jeg opfatter den: med umiddelbarhed og intuition. Min passion er at skabe design, kunst og arkitektur med en essens, der rører mennesker og inviterer til interaktion, leg og fokus, der fremmer en bevidsthed om at være i nuet og i verden”.

Louis Poulsen - limited edition / Anne Boysen
38.500 Kr.