VORES HISTORIE

Det var engang et saddelmageri…

Kollund møbler har en lang historie og tradition for at indrette med tidsrigtige møbler. Det startede med et lille saddelmageri og er gennem 80 år vokset og har udviklet sig. Gennem tiden måtte vi opleve mange spændende møder med de forskelligste kunder. Vi elsker det vi gør, vi elsker fede stemninger og møbler.

Helt tilbage i 1937 startede historien med Frederik Clausen eller ”Fidde” på lokalt sønderjysk Kollund Møbler. Det var et saddelmageri der samtidig gjorde sig i at sælge nogle nye møbler, når det gamle ikke kunne opgraderes længere. Det viste sig hurtigt der var næse for kvalitet og udtryk på møblerne for salget af nye møbler blev stadig større og overtog mere og mere af hverdagen. Det lille hus på Fjordvejen blev for lille og man valgte at bygge på grunden over for sadelmageriet. Her blev en servicestation skiftet ud med første del butikken.

Siden er det gået stærkt butikken er som en af de få i Danmark bygget udelukkende til udstilling af møbler og er derfor i sig selv en spændende del af oplevelsen ved Kollund Møbler. Når man dertil ligger at den er fyldt med virkelig fede møbler og et personale i topform så er det ikke sært folk kommer langvejsfra og besøger stedet. Kollund Møbler rummer i dag 5000 kvm. Og er et af Danmarks største designmøbelhuse.

Huset består af 4 forretninger Kollund Møbler, Sofa & Miljø, Søvn & Miljø og sidst tilkommende Kollund Outlet hvor der er mulighed for at gøre et kup. Her findes altså både det eksklusive design og de gode tilbud. Vi tror ikke på rammer for kunder, dvs. Design møbler ikke kun er for velhavere og velhaveren også handler i Netto.

Foruden de 4 butikker i én er der en veldrevet og omsiggribende indretningsafdeling der tager sig af alt fra små til store indretninger for såvel private som erhverv.

Vi glæder os til at se dig til et besøg i vores butik

 

Kollund Møbler

Kollund Møbler A/S 
Fjordvejen 15
DK-6340 Kruså

T +45 74 67 87 12
kundeservice@kollund.dk

Åbningstider:

Man - Fre: 10 - 17.30
Lørdag: 10-16.00
Søndag: 11-16.00