Handels- og leveringsbetingelser

 

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra KOLLUND MØBLER. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og KOLLUND MØBLER.

Accept:
Alle ordre er bindende og er bekræftede i henhold til følgende betingelser.

Pris og betaling
I denne butik kan du bestille dine varer online og betale via: – Dankort, DankortVISA, eller via
bankoverførelse til Sydbank. Alle priser er inkl. 25% moms, ekskl. fragt. Dog tages der forbehold for afgiftsændringer, udsolgte og udgåede varer, samt ændring i specifikation i produktet samt trykfejl. Priserne er kun gældende indenfor Danmarks grænser, ekskl. Færøerne og Grønland.

Prisgaranti
Har du købt en vare hos KOLLUND MØBLER, og derefter ser den annonceret fra et andet bolighus til en lavere pris, udbetaler vi selvfølgelig prisforskellen ved henvendelse. Prisgarantien gælder 8 dage efter køb. Garantien gælder ikke for ophørsudsalg, udstillingsmodeller, eller priser annonceret i en meget begrænset tidsperiode (Gældende fra 1. januar 2010).

Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra KOLLUND MØBLER anses for sket AFGÅET FRA KOLLUND MØBLERS LAGER/OVERDRAGET TIL 3 MAND, ELLER når forbrugeren har fået varen udleveret DIREKTE FRA VORES LAGER. Forsendelsen af varer sker med fragtmand eller med KOLLUND MØBLER`s egen bil.

Leveringstiden er normalt mellem 8 -14 dage afhængig af de bestilte produkter. Hvis varen ikke er på lager i den ønskede farve/variant vil der typisk gå 8 -10 uger ekstra. Hvis en vare er udsolgt, eller der opstår længere leveringstid end beregnet, vil du blive orienteret herom.

Er det noget der haster, så ring eller skriv.

Forsendelser uden for EU:
Møbler uden for EU sendes normalt med egne biler, eller fragtmand.

Fragt og ekspeditionsgebyr
Fragt og ekspedtionsgebyr er ikke inkluderet i de viste priser på denne side.

Risikoen for varerne
Risikoen for varer købt i KOLLUND MØBLER overgår til dig som forbruger på leveringstidspunktet. Mellem afsender KOLLUND MØBLER er vi, fragtmand eller kurer ansvarlig for varerne.

3 års Reklamationsret
Der gives i henhold til købeloven en reklamationsret i 24 måneder på alle varer.
KOLLUND MØBLER derimod 36 måneder ved køb af møbler i Danmark.
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er opstået indtil 24 måneder efter købet. Det er dog en forudsætning, at disse mangler ikke er opstået som følge af din fejlagtige brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd, der har medført manglen.
Du skal reklamere inden rimelig tid efter du har konstateret manglen. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. UNDTAGET ER TRANSPORT SKADER ? DISSE SKAL MELDES VED MODTAGELSN. Hvis du ønsker at reklamere over et produkt, skal det tilsendes med angivelse af købsdata, faktura samt årsag til reklamationen, også evt foto til vor adresse:

Fortrydelsesret
Når du handler på nettet og hos KOLLUND MØBLER har du normalt 14 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder købet og derpå returnere varen til os.
Nogle varer er ikke omfattet af fortrydelsesretten, og det vil fremgå i bestillingsforløbet.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag. I tilfælde af flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, men leveres enkeltvis, eller en vare, der leveres i flere partier, løber perioden fra modtagelsen af den sidste vare eller parti.
Du må efter modtagelsen alene håndtere varerne på en måde, så du kan fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på.
På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller man kan miste sin fortrydelsesret. Vi giver besked i ordrebekræftelsen, hvis der er varer, hvor fortrydelsesretten ikke gælder, fx på grund af varens art, eller hvor du kan fortabe din fortrydelsesret ved at bryde plomberinger.
For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 14 dage efter modtagelsen af varen. Du kan kontakte vores kundeservice på info@kollund.dk, hvis du ønsker at fortryde dit køb.

KOLLUND MØBLER
Fjordvejen 15
6340 Kruså, Kollund
info@kollund.dk
TLF.: 74678712

Betalingsbetingelser:
Alle varer er vor ejendom indtil faktura er udlignet i henhold til aftalte betalingsbetingelser. Vi forbeholder os ret til at hente varer retur, hvis vore betalingsbetingelser ikke efterkommes. Vi levere altid mod forudbetaling med mindre andet er aftalt. Ved for sen betaling påregnes 3 % i rente pr. påbegyndt måned samt rykker gebyr pr. faktura på kr. 150,-. Det leverede forbliver sælgerens ejendom indtil betalingen er sket fuldt ud. Vi trækker ikke penge fra kunden før varen er afsendt.

Personoplysninger
For at kunne få tilsendt de bestilte varer må du opgive navn, post-adresse og e-mail-adresse til KOLLUND MØBLER. Vi opbevarer dit navn, adresse og e-mail-adresse i et kundekartotek, som kun KOLLUND MØBLER og ellers ingen andre har adgang til. Kundeoplysninger videregives eller videresælges IKKE til tredjemand. Dine oplysninger vil kun blive brugt til markedsføring over for dig, såfremt du udtrykkeligt har accepteret dette.

Der tages forbehold for trykfejl og stavefejl.